Hvor kommer vandet fra

Hvor kommer vandet fra

Rødovre Vand A/S står for forsyningen i Rødovre Kommune samt områder uden for Rødovre Kommune. I alt leverer vi hvert år ca. 1.850.000 m3 vand til ejendomme i forsyningsområdet. To tredjedele af vandet leveres af Københavns Energi fra kildepladser på Sjælland. Den sidste tredjedel leveres fra vores egne vandværker; Rødovre og Espevang vandværk.

Vandindvinding

Den tredjedel drikkevand vi selv producerer indvindes fra 4 boringer. Rødovre Vand A/S har indvindingstilladelse til ca. 50 % af drikkevandsbehovet i forsyningsområdet.

Vandet fra de 4 boringer behandles på Rødovre og Espevang vandværker. 

På vandværkerne bliver vandet først iltet og derefter ledt igennem et sandfilter for at fjerne indholdet af jern og mangan fra grundvandet inden det kan benyttes til drikkevand.

Det færdige drikkevand pumpes ud på ledningsnettet til vandtårnet og forbrugernes vandhaner.


Vores faciliteter

Trykforøgerstationer

Rødovre Vand A/S råder over tre trykforøgerstationer, der pumper vand fra Københavns Energis transportledninger ind i forsyningens ledningsnet.

Vandværkerne

Rødovre Forsyning A/S ejer to vandværker, Rødovre Vandværk og Espevang Vandværk. Rødovre Vandværk er Rødovres ældste vandværk og blev bygget i 1926, mens Espevang Vandværk er Rødovres nyeste vandværk og blev bygget i 2004.

Vandtårnet

Vandtårnet i Rødovre blev bygget samtidig med Rødovre Vandværk, 1926 og er 31 meter højt. Tårnet er bygget til at indeholde 300 m3 vand til forbrugerne hos Rødovre Vand A/S.

Ledningsnettet

Ledningsnettet forsyner forbrugerne med vand fra forsyningen. Området for Rødovre Vand A/S består af 120 kilometer forsyningsledning.

Vandmålere

Alle forbrugere hos Rødovre Vand A/S har en vandmåler, der måler vandforbruget i husstanden, etageejendommen eller virksomheden.

Vandets vej til forbrugeren

Fotokilde: www.danva.dk

 

Til området forsynet af Rødovre Vand A/S produceres der årligt cirka 2 millioner kubikmeter drikkevand. Vandet kommer fra magasinerne af grundvand dybt nede i jorden. Vandet bliver hentet op fra jorden på 4 boringer, beliggende i Rødovre Kommune. Fra boringerne føres vandet videre til vandværkerne som påtager sig rensningen af grundvandet.

På vandværkerne filtreres vandet for naturlige jern- og manganforbindelser, der gør vandet uklart og giver vandet en dårlig smag. Jern- og manganforbindelserne er ikke sundhedsskadelige. Efter filtreringen iltes grundvandet, da der ikke findes ilt i grundvandet, og vand uden ilt smager ikke godt. Desuden betyder ilten, at jern- og manganforbindelserne kan holdes mere effektivt tilbage i filtrene.

Vandet ledes efterfølgende til store beholdertanke, f.eks. Vandtårnet hvorefter det ledes videre ud til forbrugerne.

Rødovre Vands egenindvinding og produktionskapacitet dækker en tredjedel af behovet for rent drikkevand i forsyningsområdet. Resten af drikkevandet købes derfor hos Københavns Energi, KE.