Vandkvalitet og hårdhed

Vandkvalitet og hårdhed

Hårdhed

Vandet fra Rødovre Vand A/S har hårdhedsgrader mellem 18°dH og 26°dH, og er derfor hårdt til meget hårdt vand.

Vandets totale hårdhed bestemmes af calcium- og magnesiumindholdet. Et stort indhold giver hårdt vand – et lille indhold giver blødt vand.

Hårdheden opgives i °dH (tyske hårdhedsgrad), og kan karakteriseres efter følgende skala:

Hårdhed i °dH

Karakteristik

0-4

Meget blødt

4-8

Blødt

8-12

Middelhårdt

12-18

Temmelig hårdt

18-30

Hårdt

over 30

Meget hårdt

 

Klik her for at se et kort over vandets hårdhedsgraderne i Rødovre.

Klik her for at se et kort med vandets hårdhedsgrader i Danmark.   

Kvalitet

Drikkevandet fra Rødovre Vand A/S bliver systematisk kontrolleret af et akkrediteret laboratorium.

Kontrollen bliver gennemført efter Miljøministeriets bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

Kvalitetskontrollen planlægges og udføres efter retningslinjer fra Miljøstyrelsen. Der udføres 6 forskellige typer kontrol. I tabellen ses, hvor vandprøverne til kontrollerne udtages, de enkelte kontrollers formål samt hyppigheden af kontrollerne.

Kontroltype

Udføres ved

Formål er at undersøge

Antal årlige kontroller

Boringskontrol

Boringer

Grundvandskvalitet for naturligt forekommende og miljøfremmede stoffer

1 pr. boring

Normal kontrol

Vandværk

Drikkevandskvalitet - herunder effektivitet af vandbehandling

3 – 12 pr. vandværk

Udvidet kontrol

Vandværk

Drikkevandskvalitet for naturligt forekommende stoffer – herunder effektivitet af vandbehandling

1 pr. vandværk

Kontrol for organiske mikroforureninger

Vandværk

Drikkevandskvalitet for miljøfremmede stoffer

2 pr. vandværk

Kontrol for uorganiske sporstoffer

Ledningsnet/ forbrugere

Evt. indhold af stoffer, som kan afgives fra ledningsnet og armaturer

1 på ledningsnettet

Begrænset kontrol

Ledningsnet/ forbrugere

Forbrugernes vandkvalitet – der kan for enkelte stoffer ske ændringer i kvalitet fra vandværk til forbrugere

19 på ledningsnettet

 

Klik her for at se resultater fra kontrol 2011

Du kan få flere resultater fra kvalitetskontrollen hos Rødovre Vand A/S.

Lad vandet løbe lidt før du drikker det

Mange vandhaner (armaturer) kan afgive metaller – herunder nikkel – til drikkevandet. Undgå derfor at drikke det første vand, som kommer ud af hanen, når vandet har stået stille natten over. Brug i stedet de første par minutters vand til vask, toiletskyl eller andre formål. Når vandet har løbet lidt og er koldt, er det friskt og kan drikkes.

Det er en god ide at have en kande med vand stående i køleskabet, så har du altid friskt og koldt vand, og du undgår vandspild ved at vente på, at vandet i hanen bliver koldt, hver gang du er tørstig.

Vandanalyser - Forbrugeransvar

 

Rødovre Vand A/S giver gerne råd og vejledning, hvis du har problemer eller er i tvivl om kvaliteten.

Rødovre Vand A/S har ansvaret for drikkevandets kvalitet frem til forbrugernes grundskel. Rødovre Vand A/S har ikke ansvaret for forringelser af drikkevandskvaliteten, som skyldes forbrugernes egne installationer.